| |
[Forsiden] [Emneliste]
[Arkiv]
Con amore - Leif Djurhuus
samling. Af Jens Erik Sørensen, Rasmus Christian Stenbakken, Sanne
Flyvbjerg, Leif Djurhuus. 117 sider, 23 x 28 cm. Med 104 illustrationer
(86 i farver). Pris kr 129,00. ARoS Aarhus Kunstmuseum. Udgivet 2011.
Denne bog fortæller
om en privat kunstsamling, og er udgivet i forbindelse med en udstilling
på ARoS. "På ARoS har vi længe hørt tale om Leif
Djurhuus' samling, som mange i kunstverdenen ser som en af de mest spændende
og cutting-edge privatsamlinger i Danmark. Samlingen har da også
flere gange vakt vores interesse på grund af nogle dristige men
væsentlige indkøb. Flere værker fra samlingen har før
været udstillet og Leif Djurhuus' navn er da også løbende
at finde i forbindelse med museumsudstillinger i ind- og udland. På
ARoS synes vi derfor, at tiden nu er moden, til at få åbnet
og endevendt magasinerne hos Leif Djurhuus og give ARoS' publikum et sjældent
indblik i en passioneret samlers private kunstkammer"(fra Forord af Jens
Erik Sørensen, museumsdirektør, ARoS).
ARoS har inviteret Leif
Djurhuus til at præsentere et bredt udvalg af sin righoldige samling
med international nutidskunst. Valget af kunstværker til udstillingen
har været vanskelig da samlingen består af mere end 2000 værker.
Karakteristisk for samlingen er dens dristige indkøb der prioriterer
den unge eksperimenterende verdenskunst højt. Den rummer alle billedkunstens
udtryksformer lige fra maleri, video og skulptur frem til interaktive
objekter og installationskunst.
En særlig passion
for ung nutidskunst. Sådan beskriver Leif Djurhuus selv sin interesse
for kunst - og det er for øvrigt også en passion der kendetegner
ARoS' samling.
For Leif Djurhuus er
kunst ikke afhængig af viden - det er et spørgsmål
om at være åben over for at opleve. Hans opvækst i en
færørsk sømandsfamilie i Brøndbyvester gav
ham ikke mange chancer for at møde kunst. Men da han først
mødte kunsten - det var Sven Dalsgaard på Den Frie i 1985
- var noget sat i gang. Siden har de store kunstmesser som Documenta i
Kassel, Basel-messen, Frieze Art Fair i London eller messer i Mexico City
givet grobund for gode oplevelser og udvidelser af samlingen.
Leif Djurhuus er partner
i Plesner, et af de største advokatfirmaer i Danmark. Kunst er
en fritidsinteresse, og alle værker er erhvervet af den lyst der
opstår når han møder kunst der vil ham noget. Samlingen
strækker sig over de sidste 30 års danske og internationale
kunst, med værker af blandt andre: Jes Brinch, Erik A. Frandsen,
Huskmitnavn, Torbjørn Rødland, Dearraindrop, Chris Johansson,
Wes Lang, William Kentridge, Juan Muñoz, T.M. Davy, Robert Kusmirowski,
Francine Spiegel, Gabriel Kuri, Olafur Eliasson, Sven Dalgaard, Peter
Callesen, Peter Holst Henckel, Kendell Geers, Sarah Baker, Graham Hudson,
m.fl.
UDDRAG AF INDHOLD: Con amore
- interview med Leif Djurhuus (ved Rasmus Christian Stenbakken). In vanitas
veritas - mødet med samleren (af Sanne Flyvbjerg). Udvalgte værker
(med tekster af Leif Djurhuus).
UDGIVER:
ARoS Aarhus Kunstmuseum
Aros Allé 2,
8000 Århus C
Tlf: 87 30 66 00, fax:
87 30 66 01
E-post: info@aros.dk
Internet: www.aros.dk
[Til top] [Forsiden] [Emneliste]
[Arkiv]
FagBogInfo
Egernets kvt. 52
2750 Ballerup
E-post: frodes@image.dk
|