[Forsiden] [Emneliste] [Arkiv]

Nina Ferlov. 36 sider, 16,5 x 28 cm. Med 18 farveillustrationer. Pris kr 78,00. Faaborg Museum. Udgivet 2011.

I denne udgivelse har billedkunstneren Nina Ferlov skrevet et essay om sine akvareller til en udstilling på Faaborg Museum i 2011. I udgivelsen viser Nina Ferlov desuden sine akvareller - fra de fynske landskaber og til den mindste mosplante/nælde.
Bogen indledes med Nina Ferlovs essay hvori hun beskriver "hvorledes hun fandt sit udtryk gennem akvarellen - hvor hun har tilstræbt at male skønheden og enkelheden frem og har brugt motiverne som yderligere inspiration til at skabe billedkopper og tekstillignende mønstre af de elementer, som gemmer sig i mangfoldigheden"(fra Forord af Susanne Thestrup Truelsen, museumsdirektør).
Nina Ferlov fortæller i sit essay blandt andet om at tegne en kaktus: "Jeg tegner så godt jeg kan, holder nøje styr på det hele, så jeg ikke får uro på papiret. Det kan tids nok komme. Jeg skal have styr på det hele for at få det rigtige frem først, foran i billedet, så det bagved bagefter, for jeg kan ikke få papiret igen, det hvide papir. Altså de næsten usynlige pigge. Det kræver disciplin. Jeg kan godt svede over det. Må af og til 'snyde' og tilføje noget der ikke er at se på den virkelige model. Det er den kunstneriske frihed, som det hedder og som også helst skal være der. Men jeg opnår kun den frihed, hvis jeg er i min helt egen skole. Når jeg maler, så er det 'sjove' at lege med farver og pensel. Det er fantastisk, når alt det grundlæggende tegneri er gjort, så kan jeg boltre mig i farverne. [...] En farve, jeg vender tilbage til meget ofte, er den lyse tørre græsfarve. Men også den lillafine - bølget bunke. De er for mig de fineste, smukkeste farver at bruge. Den lyse tørre er så umulig at male i sig selv, at andre fremhævende farver må bruges for at få den frem."

UDGIVER:
Faaborg Museum
Grønnegade 75, 5600 Faaborg
Tlf: 62 61 06 45, fax: 62 61 06 65
E-post: info@faaborgmuseum.dk
Internet: www.faaborgmuseum.dk

[Til top] [Forsiden] [Emneliste] [Arkiv]


FagBogInfo
Egernets kvt. 52
2750 Ballerup
E-post: frodes@image.dk