| |
[Forsiden] [Emneliste]
[Arkiv]
Rockmusik i tid og rum. 5.
oplag. Af Anders Aare, Johannes Grønager, Poul Rønnenfelt.
224 sider, 17 x 25 cm. Ill: 87 fotos, 27 tegninger, 53 figurer, 109 nodeeksempler.
Pris kr 290,00. Forlaget Systime. Udgivet 2010.
Optryk - originaludgave 2000.
Denne bog handler om oplevelse
og analyse af rockmusik. Den handler om "at analysere rockmusik på
en måde, som giver en indsigt og forståelse, der kan udvide
vores oplevelse og glæde ved musikken. Dertil har vi brug for nogle
redskaber, nogle begreber og et sprog, så vi kan beskrive musikkens
konkrete indhold og gøre rede for sammenhængen mellem dette
og vores oplevelse. Målet med denne bog er at tilvejebringe et sådant
analyseapparat"(fra Indledning).
Forfatterne fokuserer
på den interne musikanalyse, og det er således sammenhængen
mellem de musikalske virkemidler og strukturer samt oplevelsen af musikken,
forfatterne forsøger at gøre forståelig. Til dette
formål præsenteres i bogens kapitler nogle analysemodeller,
som angriber musikken fra forskellige vinkler, bl.a. tid og rum, form,
harmonik, groove, sound, melodik. Foruden rockmusikkens musikalske aspekter
inddrages i et kapitel tillige tekst- og billedlag i rockanalysen.
Begrebet rockmusik anvendes
i bogen i sin bredeste betydning. Der benyttes eksempler fra hele rockhistorien
spændende fra Elvis til Prodigy, men der er ikke tale om en stilhistorisk
gennemgang.
Forfatterne har bestræbt
sig på at gøre analysemodellerne så rummelige og universelle
som muligt. Der er således ikke noget principielt i vejen for at
bruge dem på andre typer musik også. Som eksempler til at
illustrere analysemodellerne gøres der undervejs brug af et bredt
udvalg af rockmusikkens klassikere. Nogle af numrene bruges til at illustrere
en enkelt pointe, mens andre bearbejdes i flere kapitler og bliver således
efterhånden gennemanalyserede. Som en form for sammenfatning af
bogens metodik er der til sidst i bogen eksempler på analyser af
fire rockindspilninger.
Der bruges forskellige
grafiske fremstillinger - især nodeeksempler - til at fastholde
og skabe overblik over kortere musikalske forløb. Men udgangspunktet
for analysen er den klingende musik. Bag i bogen findes en komplet diskografi
over de anvendte indspilninger.
Bogen er skrevet til
musikundervisningen i gymnasiet og på HF og kan tillige anvendes
på de videregående musikuddannelser. Den forudsætter
et vist kendskab til grundlæggende musikteori, men henvender sig
i øvrigt til enhver, som ønsker en dybere forståelse
af rockmusikken.
Bogens forfattere er
alle udøvende rockmusikere og underviser i musik i gymnasiet og
på HF samt på efteruddannelseskurser for musikundervisere.
UDDRAG AF INDHOLD: Tid &
rum. Hook, break og gimmick. Form - musikkens hus. Tonalitet og harmonik.
Groove. Sound. Melodik og motiver. Udtryksfelt. Eksempler på komplette
analyser (to versioner af 'Smuk og dejlig'; 'Smoke on the Water'; 'Smells
Like Teen Spirit'). Diskografi. Litteraturliste.
UDGIVER:
Forlaget Systime
Skt. Pauls Gade 25,
8000 Århus C
Tlf: 70 12 11 00, fax:
70 12 11 05
E-post: systime@systime.dk
Internet: www.systime.dk
[Til top] [Forsiden] [Emneliste]
[Arkiv]
FagBogInfo
Egernets kvt. 52
2750 Ballerup
E-post: frodes@image.dk
|