| |
[Forsiden] [Emneliste]
[Arkiv]
Skuespilleren og gnisten.
Af Declan Donnellan. 249 sider, 13 x 21,5 cm. Pris kr 198,00. Forlaget
DRAMA. Udgivet 2010.
Oversat fra engelsk af Gerd
Lange & Jon Lange efter 'The Actor and the Target' (Nick Hern Books,
2002, 2005).
Dette er først og fremmest
en bog om hvad skuespilleren skal gøre når scenen ikke går
som hun eller han håbede, men bogen er også en indsigtsfuld
og til tider filosofisk afsøgen af hvad der får os mennesker
til at tænke, handle og leve vores liv som vi gør. Skuespillets
begreber er almenneskelige og Declan Donnellan tager solidt fat og viser
os flere nuancer end vi turde håbe på.
'Jeg ved ikke, hvad
jeg laver' - dette er den blokerede skuespillers mantra og kan åbne
en fælde som alle kan falde i. Snarere end at overveje indholdet
af dette problem kunne vi tænke på tværs og undersøge
dets form. "Udtalelsens opbygning er vigtig. Ordet 'jeg' gentages. Råbet
antyder at: 'Jeg kan/bør/skal vide, hvad jeg gør; det er
min ret og min pligt at vide, hvad jeg gør, og det nægtes
jeg på en eller anden måde'. Men denne tilsyneladende fornuftige
klage har fuldstændig overset noget afgørende. Hvad er dette
afgørende 'noget', der er blevet retoucheret ud af fotografiet,
ligesom Trotsky? Dette 'noget' er blevet degraderet, fornægtet og
til sidst udslettet. 'Jeg ved ikke, hvad det er, jeg gør' nævner
ét ord to gange: 'Jeg'. Den opmærksomhed, vi burde skænke
dette 'noget', dets egen andel af opmærksomheden, er vendt tilbage,
hvor det kom fra, til 'jeg'. Den centrale betydning af dette glemte begreb
er, hvad denne bog handler om, fordi denne forglemmelse er hovedkilden
til skuespillerens kvaler. Det er væsentligt af forstå, at
de krav, 'at vide' og 'jeg' stiller, ikke kan opfyldes, med mindre vi
tager os af den navnløse først. Så vi starter med
det 'noget', der er så overset, at det endnu ikke er blevet navngivet.
Dette navnløse 'noget' vil jeg døbe 'Gnisten'. [...] Man
må og skal tage sig af gnisten før 'jeg' og 'at vide'. 'Jeg'et'
er så sulten efter opmærksomhed, at det kræver at få
sine problemer løst først. Det maser sig helt frem til starten
af køen, tæt fulgt af 'at vide', og gnisten bliver trådt
flad i farten. 'Jeg' og 'at vide' er ganske hensynsløse i deres
sårbarhed. Faktisk bliver vi nødt til at lukke ørerne
for deres skrigeri i et stykke tid, ellers bliver vi aldrig i stand til
at hjælpe dem"(fra 'Jeg ved ikke, hvad det er, jeg gør').
En bog for skuespillere,
instruktører, dramainteresserede og alle der er nysgerrig på
mennesket og dets natur.
UDDRAG AF INDHOLD: 'Jeg ved
ikke, hvad det er, jeg gør'. Gnisten. Frygt. Det, der er på
spil. 'Jeg ved ikke, hvad jeg vil'. Handling og reaktion. 'Jeg ved ikke,
hvem jeg er'. Det synlige og det usynlige. Identitet, persona og masken.
Skitsen. 'Jeg ved ikke, hvor jeg er'. 'Jeg ved ikke, hvordan jeg skal
bevæge mig'. Kontrol. 'Jeg ved ikke, hvad jeg skal føle'.
'Jeg ved ikke, hvad jeg siger'. De imaginære tekstøvelser.
At skabe tro. 'Jeg ved ikke, hvad jeg spiller'. Tid. Tre ubehagelige valg
mere.
Efterskrift. En note
om lyrik. Balkonscenen - på dansk og engelsk [Romoe & Julie,
2. akt, 2. scene].
UDGIVER:
Forlaget DRAMA
Nygade 15, 6300 Gråsten
Tlf: 70 25 11 41, fax:
74 65 20 93
E-post: drama@drama.dk
Internet: www.drama.dk
[Til top] [Forsiden] [Emneliste]
[Arkiv]
FagBogInfo
Egernets kvt. 52
2750 Ballerup
E-post: frodes@image.dk
|