[Forsiden] [Emneliste] [Arkiv]

Udgivelser i serien Skuespil:

Slut. Af Kamilla Wargo Brekling. 71 sider, 14 x 21 cm. Pris kr 148,00. Forlaget DRAMA. Udgivet 2011.
En forestilling om alder på liv og død. Hvordan er det at blive ældre i en kultur hvor ungdom er gud? Bliver man klogere og klogere som årene går? Hvordan vil du dø? Slut handler om at blive gammel og indse at der en afslutning på livet. Men de gamle er på en måde slet ikke gamle mere. De er ude at holde foredrag eller ude at lære et eller andet. De er bare ikke hjemme.

Parasit. Af Simon Brønnum, Mads Fahnøe og Jonas Schnor. 96 sider, 14 x 21 cm. Pris kr 148,00. Forlaget DRAMA. Udgivet 2011.
Erik og Verner er gået helt i stå. Deres liv mangler mening og indhold, og det er de godt trætte af. Men der er en udvej. Gunnar er nemlig life-coach og har et godt råd eller to i ærmet. Men hvor gode er de gode råd så, når det kommer til stykket? Hvem udnytter hvem? Hvem er de virkelige parasitter?

Natten har tusinde øjne. Af Jacob Clausen. 46 sider, 14 x 21 cm. Pris kr 78,00. Forlaget DRAMA. Udgivet 2011.
Nogle unge mennesker pakker rygsækken for at opsøge et gådefuldt sted på den anden side af 'skoven'. Det skal foregå uden kommunikation med omverdenen. De vil opleve hvordan det er at være helt fri og kun have sig selv og deres fælles viden at stole på. Da de midt om natten farer vild og er ved at opgive bliver de kontaktet af en anden gruppe som tilbyder at hjælpe dem videre. Men hjælpen koster måske mere end de unge er parate til at betale.

Montanus. Et syngespil frit efter Ludvig Holberg. Af Grethe Fischer. 109 sider, 14 x 21 cm. Pris kr 148,00. Forlaget DRAMA. Udgivet 2011.
En vittig, grotesk og skånselsløs komedie om den sjællandske bondesøn og kløgtige student, Rasmus, som efter at have studeret i 3 år på universitetet i København vender hjem til landsbyen i Sydsjælland som en arrogant og bedrevidende nar der er nedladende over for sin familie og venner.

Lilleskoven. Af Jesper Halle. 136 sider, 14 x 21 cm. Pris kr 148,00. Forlaget DRAMA. Udgivet 2011.
En thriller om tabet af barndommens uskyld. Et stykke for voksne, spillet af voksne, om barndommen set gennem barnets øjne, men absolut uegnet for børn. Halle skildrer i en række enkeltstående scener elleve børns fantasier om det ukendte og deres leg i den forbudte omhegnede skov - Lilleskoven. En fortælling om hvordan volden gør sit indtog i en uskyldig barneverden. Et stykke om fortielser og voksne der ser den anden vej.

Teatertruppen. Af Amalie Hassing og Cathrine Fromberg. 114 sider, 14 x 21 cm. Pris kr 148,00. Forlaget DRAMA. Udgivet 2011.
I 1600-tallets London trodser fire veninder samfundets normer og starter en teatertrup, selvom det er strengt forbudt for kvinder. Mod alle odds bliver de hyret af den rige Lord Barkington og hvirvles derefter ind i en verden af forvekslinger, kærlighed og hemmeligheder.

Helligtrekongersaften. En familieforestilling - gendigtet frit efter William Shakespeares komedie. Af Thyge Cosedis Holting. 83 sider, 14 x 21 cm. Pris kr 148,00. Forlaget DRAMA. Udgivet 2011.
Denne historie er fuld af både veloplagte narrestreger hvor de kloge narrer de mindre kloge, og dybfølt poetisk kærlighed på kryds og tværs af rang og stand. I denne udgave er Shakespeares tekst bearbejdet til en varm familieforestilling med sang og musik, og teksten er nænsomt gendigtet i en mere nutidig sprogtone.

Hemmeligheden. Af Thomas Howalt. 109 sider, 14 x 21 cm. Pris kr 148,00. Forlaget DRAMA. Udgivet 2010.
Tre børn finder deres mor liggende død på køkkengulvet. Udenfor hærger en snestorm som midlertidigt forhindrer de tre børn at tilkalde hjælp. Efter det første chok går det op for dem at dødsfaldet har katastrofale konsekvenser, og de beslutter at holde det hemmeligt. Men det er krævende at holde facaden.
Hemmeligheden blev nomineret til en Reumert pris i kategorien 'Bedste dramatik i 2010'.

Flæskesøndag. Af Julie Johanne Kirkegaard. 48 sider, 14 x 21 cm. Pris kr 78,00. Forlaget DRAMA. Udgivet 2011.
Et drama om anoreksi. Det er historien om en tilstand der tvinger Fiona til at sige nej til alt og alle omkring sig, fordi livets kaos truer med at vælte hende. Men det er også historien om en mor og en far der for sent opdager at den er gal, og en indlæggelse der fordrer tålmodighed og kærlighed.

I Salomons land eller Ligestillingens vilde poesi. Af Emmanuel Limal. 72 sider, 14 x 21 cm. Pris kr 148,00. Forlaget DRAMA. Udgivet 2010.
Oversat fra fransk af Jesper Kjær.
Historien om en mand der så meget gerne vil have et barn at hans kæreste begynder at tvivle på om han egentlig vil hende.
I Salomons land har vundet den franske pris Yves Heurté 2009.

De fortabte spillemænd. Efter William Heinesens roman. Af Jørgen Wilhelmi Ljungdalh. 239 sider, 14 x 21 cm. Pris kr 198,00. Forlaget DRAMA. Udgivet 2010.
Her samler historien sig om drengen Orfeus som vokser op i en forsamling af nordatlantiske drømmere, fantaster, digtere, filosoffer og glade musikere - som former hans liv til en fuldgyldig symfoni der siden lader sig høre ude i den store verden.

Pudemanden. Af Martin McDonagh. 145 sider, 14 x 21 cm. Pris kr 198,00. Forlaget DRAMA. Udgivet 2010.
Oversat fra engelsk af Jesper Kjær.
En forfatter er hentet til afhøring hos politiet. En række bestialske barnemord minder påfaldende om fremgangsmåden i forfatterens historier. Er han morderen? Er det hans retarderede lillebror som også er arresteret? Er politiet objektivt? Alle har en forfærdelig barndom med i bagagen, alle lyver - og ingen tror på dem når de endelig taler sandt.
Har fået skudsmålet som den sygeste, sørgeligste og sjoveste forestilling.
Blev præmieret som bedste nye stykke i London 2003/04.

Rundt om hjørnet og til højre for virkeligheden. Af Marie Markvad Andersen. 90 sider, 14 x 21 cm. Pris kr 148,00. Forlaget DRAMA. Udgivet 2011.
Et eksperiment. En invitation til at lege med - både på og uden for scenen. Rundt om hjørnet og til højre for virkeligheden består af 12 scenarier der kan ses som fritsvævende fragmenter eller som logiske dele af en samlet helhed. "Manuskriptet er en tour de force i vanvittige tankespind og hverdagsbetragtninger, og er tænkt som en bold, der gives op til hvem som helst som ønsker, at gribe den og lege videre med den. Manuskriptet er bevidst skrevet meget åbent, uden et gennemgående narrativt spor, uden lange forklarende regibemærkninger eller uddybende refleksioner over de til tider absurde historier"(fra Forord).

Den russiske familie. Af Vivian Nielsen. 141 sider, 14 x 21 cm. Pris kr 148,00. Forlaget DRAMA. Udgivet 2010.
En ambitiøs og underholdende blanding af historiefortælling og politik. Historien tager fat da den gamle zar dør og sønnen Nikolai II skal overtage tronen. Traditionen og den dominerende mor - enkezariana Maria Feodovrona (tidligere danske prinsesse Dagmar) tvinger den tvivlende Nikolai til at overtage tronen hvilket forsegler familiens tragiske skæbne.
Underholdende snor dramatikeren Vivian Nielsens alvorlige komedie om skæbne og bestemmelse sig ud og ind mellem fortid og nutid, mellem illusion og virkelighed, mellem roller og skuespillere.

Aftægten. Af Kaj Nissen. 71 sider, 14 x 21 cm. Pris kr 148,00. Forlaget DRAMA. Udgivet 2011.
Et spil om gamle dage hvor man sendte folk på aftægt når en ny generation var klar til at overtage gården. I Aftægten bliver de sendt ud over en skrænt og ned i åen. Men for personerne i stykket går det anderledes end tænkt - de havner på en lille ø der har dannet sig i åen. Og her opbygger de en ny fremtid.

Dine molotov kys. Af Gustavo Ott. 108 sider, 14 x 21 cm. Pris kr 148,00. Forlaget DRAMA. Udgivet 2010.
Oversat af Thomas Hauger.
En sædekomedie om karriere, fortielser og moral. Den tilsyneladende idyl forstyrres for et karriere par af et bud med en pakke fra FBI - en pakke med ting fra fortiden for 10 år siden.
Stykket er skrevet af en af Sydamerikas mest spillede dramatikere Gustavo Ott, kunstnerisk leder af Teatro San Martin i Caracas, Venezuela.

Lucy in the Sky. Af Ann Sofie Oxenvad. 45 sider, 14 x 21 cm. Pris kr 78,00. Forlaget DRAMA. Udgivet 2010.
Et drømmespil - frit efter Lucy in the sky with Diamonds af John Lennon. Lucy er indlagt med en angst-psykose og svæver mellem liv og død. Vi følger Lucy ind i hendes drømmeverden hvor vi møder sælsomme figurer og universer.

Hvem myrdede Regitze Rio? og Søvngængeren. Af Jokum Rohde. 83 sider, 14 x 21 cm. Pris kr 148,00. Forlaget DRAMA. Udgivet 2010.
I en sidegade i København ligger Max Carlsens Musikalske Burleske. Her er lurvede tæpper på gulvene, hengemte vitser i krogene og indeklemt luft. Bagest i den røgfyldte burleske sidder Heinrich von Klau, en trangbrystet nazist med klo der har kastet sin kærlighed på Regitze Rio. Men kan en dansedronning forelske sig i en mand med kradsende uniform og tvivlsom fortid?
Søvngængeren er en efterfølger til Pinocchios aske, med hvilket det også deler stemning og sprog: tusmørkemarsk, bogaske, triste centraleuropæiske flodbyer og afsporede tænkere.

Karlas kabale. Af Renée Toft Simonsen. 82 sider, 14 x 21 cm. Pris kr 148,00. Forlaget DRAMA. Udgivet 2010.
En dramatisering af børnebogen Karlas Kabale - af Gunvor Reynberg.
Her er omdrejningspunktet den moderne skilsmissefamilie - der set med barnets øjne kan opleves som en verden af daglige udfordringer. Med humor behandler forestillingen børns ofte ukuelige livsglæde og afgrundsdybe sorger - alt sammen oplevet gennem pigen Karla der kæmper med at få 'familie-kabalen' til at gå op. Familiemønstrenes opbrud og famlen efter nye balancer udløser genkendelse og eftertænksomhed.

Tik Tak og Menneskedrengen. Af Brian Wind-Hansen. 158 sider, 14 x 21 cm. Pris kr 148,00. Forlaget DRAMA. Udgivet 2011.
En eventyrlig og eftertænksom historie der udspiller sig i to verdener: menneskenes og urenes.
Vi møder det unge ur Tik Tak hvis mor pludselig går i stå. Samtidig i menneskenes verden får drengen Benjamin at vide at hans forældre skal skilles. Benjamin stikker af og hans flugt fører ham ind i urenes verden hvor ham møder Tik Tak. Sammen vil Tik Tak og Benjamin redde Tik Taks mor, og de må igennem en række prøvelser.

UDGIVER:
Forlaget DRAMA
Nygade 15, 6300 Gråsten
Tlf: 70 25 11 41, fax: 74 65 20 93
E-post: drama@drama.dk
Internet: www.drama.dk

[Til top] [Forsiden] [Emneliste] [Arkiv]


FagBogInfo
Egernets kvt. 52
2750 Ballerup
E-post: frodes@image.dk