[Forsiden] [Emneliste] [Arkiv]

Samfundsstatistik 2010. Redigeret af Henrik Arbo-Bähr, Allan Christensen, Niels Knap. 158 sider, 21 x 29,5 cm. Ill: 100 figurer, 7 kort. Pris kr 174,00. Forlaget Columbus. Udgivet 2010.

Ajourført udgave af tabelværk til statistisk belysning af centrale temaer i samfundsdebatten.
Tabelværket er specielt udviklet til undervisningsbrug som et alternativ til 'Statistisk Tiårsoversigt'. I forhold til denne indeholder 'Samfundsstatistik' et bredere tidsperspektiv og flere typer diagrammer. Emnerne er forskellige, idet 'Samfundsstatistik' søger at afspejle undervisningspraksis i samfundsfag. Det har medført, at traditionelle emner er splittet op, og nye emner er kommet til. Udeladt er tabeller, der aldrig bruges i undervisningen. En stadig fornyelse sikrer, at temaerne indeholder relevante og aktuelle aspekter.
Udgivelsen er forsynet med ordforklaringer i form af et 'minilex' (der er kraftigt udvidet i denne årgang), og en emneopdelt økonomisk-politisk oversigt over de vigtigste økonomiske og politiske begivenheder fra omkring år 2000 og til 2010, hvor hovedvægten er lagt på beslutninger i form af vedtagne love i Folketinget.
Samfundsstatistik 2010 udgør et hjælpemiddel til skriftlig eksamen, et fundament under det daglige arbejde i undervisningen, og et redskab til nye undervisningsformer

UDDRAG AF INDHOLD: Befolkning. Familie, børn og unge. Indvandrere. Uddannelse. Kommunikation og medier. Kriminalitet. Alkohol og narkotika. Levekår og sociale forskelle. Indkomst, priser og forbrug. Politik. Arbejdsmarkedet. Erhverv. Miljø og energi. Nationaløkonomi. Den offentlige sektor. Dansk udenrigsøkonomi. International økonomi. EU. U-lande og i-lande.
Økonomisk-politisk oversigt. Minilex. Indeks.

TILHØRENDE MATERIALE:
Den digitale håndbog til Samfundsfag (vedlagt cd-rom) med alle tabeller og figurer - oplysningerne ligger i regnearksformat til brug ved arbejde med tabellerne. Indeholder desuden alle artikler i Samfundsstatistik 2010 samt en række metodiske værktøjer, modeller og pædagogiske artikler. Værktøjer og Informationssøgning rummer vejledninger i, hvordan man arbejder på og med nettet i samfundsfag, hvordan man præsenterer sine resultater, en vejledning i anvendelse af regneark til statistikken og metodedelen samt en vejledning i at arbejde med synopsis.
Den digitale håndbog til Samfundsfag er nu i to versioner til pc og Mac - der er en online-version hvor alle data hentes på nettet og til pc. Desuden findes en stand-alone-verion hvor alle data er på pc'en og man ikke behøver at være på nettet.

UDGIVER:
Forlaget Columbus
Østerbrogade 54 C, 2100 København Ø
Tlf: 35 42 00 51, fax: 35 42 05 21
E-post: info@forlagetcolumbus.dk
Internet: www.forlagetcolumbus.dk

[Til top] [Forsiden] [Emneliste] [Arkiv]


FagBogInfo
Egernets kvt. 52
2750 Ballerup
E-post: frodes@image.dk