[Forsiden] [Emneliste] [Arkiv]

Kan kvinder se? - om fremstillingen af kvindeblikket i ældre og nyere nordisk litteratur. Af Trine Juul. 204 sider, 14 x 21 cm. Pris kr 198,00. Syddansk Universitetsforlag. Udgivet 2011.

Denne bog fokuserer på kvindeblikket i nordisk litteratur i slutningen af 1800- og 1900-tallet. I en sammenligning af de to tider undersøger Trine Juul hvorledes tingene har udviklet sig gennem en tematisk skildring af forholdet mellem mand og kvinde. Ved at rette fokus på skildringen af kvindeblikket belyser forfatteren forholdet mellem kønnene i slutningen af 1800-tallet og i dag.
Op gennem tiden har der været en udpræget tradition for at forbinde manden med blikket, herunder ikke bare evnen til at se klart og have overblik, men også til at nyde med blikket - såkaldt skuelyst eller voyeurisme. I den omfattende teori på området fortælles der derfor i høj grad én og samme historie: Mænd er subjekter der kigger på kvinder, mens kvinder er objekter der agerer krop for det mandlige lystblik.
Kan kvinder se? er et opgør med denne antagelse. Gennem læsninger af kendte, nordiske fin de siècle-værker åbnes der for et andet syn på den traditionelle forskning der typisk placerer manden som enerådig bemestrer og besidder af blikket over for kvinden som slår blikket ned over bleer og sytøj. I stedet møder vi en lang række kvinder med et stærkt blik - et blik der gør dem i stand til både at trodse mandens blik og nyde synet af hans legeme. Når man begynder at læse de enkelte værker af datidens forfattere viser det sig at kvindeblikket ingenlunde er udeladt. "Det synes snarere at være omvendt. Dét kvindeblik, som receptionshistorien af en eller anden grund har været blind for, stortrives i den nordiske fin de siècle-litteratur - og det endda af og til på bekostning af mandeblikket!"(fra Indledning).
Bogen er imidlertid kun et delvist opgør med den hidtidige teoridannelse om blikket. Ved at gå hundred år frem i tiden til værker af blandt andet Jens Christian Grøndahl, Morten Sabroe, Christina Hesselholdt m.fl. tegnes der et noget andet billede. Her viser bogen at nutidige, danske forfattere har en tendens til at fremstille kvinder som enten er blinde eller bærer briller - hvis de da ikke ligefrem er døde.
En vigtig påstand i bogen er "at blikket beskrives med særlig stor intensitet i 1990'er-litteraturen - at billedhungeren, med Stounbjergs udtryk, ikke kun er særligt fremherskende i slutningen af 1800-tallet, men også i slutningen af 1900-tallet - og at det kommer særlig interessant og prægnant til udtryk i forholdet mellem mand og kvinde"(fra Kvindeblikket i slutningen af det 20. århundrede).
Analysen af kvindeblikket tager for 1800-tallets vedkommende udgangspunkt i læsningen af August Strindbergs En Dåres Forsvarstale, og for 1900-tallets vedkommende i læsningen af Jens Christian Grøndahls Lucca, for efterfølgende at perspektivere til de to tiders samtidslitteratur. For kan det virkelig passe at der ikke er sket nogen form for kvindelig frigørelse på 100 år?
Bogens fremstilling inddrager foruden August Strindbergs og Jens Christian Grøndahls bøger også bl.a. Ola Hanssons Sensitiva Amorosa, Herman Bangs Ved Vejen, Henrik Pontoppidans De Dødes Rige, J.P. Jacobsens Niels Lyhne, Johannes V. Jensens Madame D'Ora, Johannes Jørgensens Livets Træ, Amalie Skrams Professor Hieronimus, Peter Rønnov-Jessens Adèle, Morten Sabroes Johanna, Solvej Balles Ifølge loven, Christina Hesselholdts Trilogien, Dorrit Willumsens Koras stemme, Juliane Preislers Dyr.
"Vi lever i en frigjort tid, i kølvandet på det seksuelle oprør og kvindernes frigørelse, så der burde være rum som aldrig før til at lade det kvindelige lystblik boltre sig. Hvis der altså findes et sådant? Jeg tror personligt i dén grad på det kvindelige lystblik, og hvis jeg skal dedikere denne bog til en, så må det være til kvinden, som tør og ynder at nyde med sit blik. Denne bog er med andre ord tilegnet den kvindelige voyeur"(fra Forord).
Trine Juul, mag.art. i litteraturhistorie, er adjunkt ved Espergærde Gymnasium og HF. Hun har tidligere undervist og afholdt seminarer ved Aarhus Universitet om emner inden for moderne kultur og litteratur. Derudover har hun i en årrække undervist i opgaveskrivning, læsestrategi og mundtlig formidling ved Aarhus Universitet og Københavns Universitet.

UDDRAG AF INDHOLD: Indledning (da blikket blev kropsligt; når kvinder (ikke) kigger; kan det nu passe; Strindberg og Grøndahl). Kvindeblikket i slutningen af det 19. århundrede; den kyske Josef og det andet blik - en læsning af August Strindbergs En Dåres Forsvarstale. Levende damer med stanglorgnet - kvindeblikket i nordisk fin de siècle-litteratur. Kvindeblikket i slutningen af det 20. århundrede. Et perverst dukkehjem - en læsning af Jens Christian Grøndahls Lucca. Døde kvinder med briller - kvindeblikket i dansk 1990'er-litteratur.
Konklusion. Noter. Litteratur.

UDGIVER:
Syddansk Universitetsforlag
Campusvej 55, 5230 Odense M
Tlf: 66 15 79 99, fax: 66 15 81 26
E-post: press@forlag.sdu.dk
Internet: www.universitypress.dk

[Til top] [Forsiden] [Emneliste] [Arkiv]

FagBogInfo
Egernets kvt. 52
2750 Ballerup
E-post: frodes@image.dk