| |
[Forsiden] [Emneliste]
[Arkiv]
Bjørn Poulsen. En kritisk
idealist. Af Jørgen
Gammelgaard. 229 sider, 15,5 x 23 cm. Pris kr 278,00. Syddansk Universitetsforlag.
Udgivet 2011.
Om Bjørn Poulsen og
hans bidrag til de korrektioner i den litterære, mere bredt kulturelle
og politiske debat som fandt sted i efterkrigstiden.
Bjørn Poulsen
var sammen med Thorkild Bjørnvig den første redaktør
af Heretica og en central skikkelse i efterkrigstidens litterære
og kulturelle liv. Hans claim to fame hviler på hans vid,
hans ubestridte kritiske evne, filosofiske begavelse og søvngængeragtigt
sikre æstetiske dømmekraft som han udfoldede i et samarbejde
med nogle af sin egen og en følgende generations lyrikere og forfattere.
Det hviler især på de to bøger Omkring Elfenbenstårnet
og Ideernes Krise i Åndsliv og Politik som ramte centrale
problemer i den offentlige debat.
Bjørn Poulsens
væsentligste indsats faldt inden for idetænkningen og ideologikritikken,
og han var en af de første der gjorde idehistorien til en selvstændig
akademisk disciplin. Alene det burde give ham en mere fremskudt position
end den plads i skyggen som den litterære institution hidtil har
anvist ham. "Poulsens efterliv har været beskedent, og kvantitativt
det samme har hans bidrag til kritikken af den sejrende kulturradikalisme
været, men en stor del af hans forudsigelser af fædrelandets
skæbne har vist sig at være nok så holdbare som hans
kulturradikale modstanderes. Forsøget på at gøre Poulsen
til en reaktionær kulturkonservativ er stort set lykkedes, men rammer
langt over målet. Hans kritik var bredere og ikke møntet
blot på radikalismen, men også på en snæver, sentimental
nationalisme og en liberalisme, der betragtede samfundet og dets institutioner
som et stort marked for sine varer. Hans kritik af nihilismen var en kamp
for et andet menneskesyn, ligesom hans forsvar for den ustyrlige kunst
var det. Måske er det denne uudryddelige tillid til dens udtryk
og den frihed, som den krævede, parret med et sobert øje
for dens begrænsninger som bærer af kulturen, der kunne sikre
ham en mere fremskudt plads i den offentlige bevidsthed og erindring"(fra
Afsluttende bemærkninger til regnskabet).
Jørgen Gammelgaard,
lærer, er tidligere højskoleforstander, generalsekretær
for Mellemfolkeligt Samvirke og FN-rådgiver. Han har fortrinsvis
skrevet artikler og bøger om billedkunst bl.a. Palle Nielsen
- Temaer i hans værk (2005), Richard Winther - Billeder
og tolkninger (sammen med Troels Andersen, Jacob og Tove Thage, 2008).
UDDRAG AF INDHOLD: Bjørn
Poulsen - en kritisk idealist. Begyndelsen. Venner, læsninger og
lærere. Tømmerflåden. Vejen til Heretica. Tiderne skifter.
Modernisme er nihilisme. Den mageløse opdagelse af Grundtvig. Ideernes
Krise i Åndsliv og Politik. Samfundet, kulturen og den ustyrlige
kunst. Afsluttende bemærkninger til regnskabet. Noter. Litteratur.
UDGIVER:
Syddansk Universitetsforlag
Campusvej 55, 5230 Odense
M
Tlf: 66 15 79 99, fax:
66 15 81 26
E-post: press@forlag.sdu.dk
Internet: www.universitypress.dk
[Til top] [Forsiden] [Emneliste]
[Arkiv]
FagBogInfo
Egernets kvt. 52
2750 Ballerup
E-post: frodes@image.dk
|