[Forsiden] [Emneliste] [Arkiv]

Den etiske fordring. 4. udgave. Af K.E. Løgstrup. 330 sider, 14 x 21,5 cm. Pris kr 299,00. Forlaget Klim. Udgivet 2010. (Løgstrup Biblioteket)

Denne udgave er forsynet med nyt efterskrift ved Hans Fink. Udgaven er baseret på originaludgaven fra 1956 samt denne udgaves sjette oplag fra 1962, hvor K.E. Løgstrup havde tilføjet ca. fire sider.

"Den etiske fordring er K.E. Løgstrups hovedværk og vel også det mest originale og indflydelsesrige dansksprogede bidrag til teologien og filosofien i det tyvende århundrede, i hvert fald på etikkens område. Lige siden bogen udkom i 1956, er den blevet livligt diskuteret både i akademiske kredse og i den bredere offentlighed, og den står i dag som et fast referencepunkt for dansk kultur. Mange af dens prægnante formuleringer, f.eks. 'vi er hinandens verden og hinandens skæbne' og: 'Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre uden at han holder noget af dets liv i sin hånd' er blevet en slags folkeeje formidlet i undervisning på mange niveauer og endda i en statsministers nytårstale til det danske folk. [...] Værket har fra begyndelsen været værdsat og omstridt i den lutherske teologi og i skandinavisk moralfilosofi, og den er gradvist ved at få en plads også i den bredere internationale teologi og moralfilosofi. Det er en klassiker, som fortjener at blive læst langsomt og mange gange, og som rigeligt belønner en sådan læsning, også hvor den indbyder til konfrontation"(fra Efterskrift af Hans Fink).
"Så vist som et menneske med den tillid, det viser eller begærer, giver mere eller mindre af sit liv i den andens hånd, så vist hører fordringen om at tage vare på det liv med til vor tilværelse sådan som den nu engang er. Hvor meget eller hvor lidt der står på spil for et menneske i den tillid, det viser, er selvsagt uhyre forskelligt. Det beror på mange forskellige faktorer, på den enkeltes psykiske konstitution og øjeblikkelige befindende, på situationen, der ikke mindst er bestemt af, hvem og hvordan den anden er. Men hvorom alting er, betyder det, at der i et hvilket som helst møde mellem mennesker ligger en uudtalt fordring, uanset under hvilke omstændigheder mødet finder sted og hvilken karakter det har. [...] Med vor blotte holdning til hinanden er vi med til at give hinandens verden dens skikkelse. Hvilken vidde og farve den andens verden får for ham selv er jeg med til at bestemme med min holdning til ham. Jeg er med til at gøre den vid eller snæver, lys eller mørk, mangfoldig eller kedelig - og ikke mindst er jeg med til at gøre den truende eller tryg. Ikke ved teorier eller anskuelser, men ved min blotte holdning. Hvorfor der er en uudtalt, så at sige anonym fordring til os om at tage vare på det liv, som tilliden lægger i vor hånd"(fra Den kendsgerning, hvoraf den tavse fordring udspringer).

UDDRAG AF INDHOLD: Den kendsgerning, hvoraf den tavse fordring udspringer. Formidlingen. Fordringens radikalitet og de sociale normer. De sociale normers foranderlighed. Gives der en kristelig etik? Antastelsen af den eensidige fordring. Er den etiske fordring i kraft af dens radikalitet destruktiv? Akkorderingen med fordringen. Den etiske afgørelse. Videnskab og etik. Poesi og etik. Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse. Polemisk epilog.
Sagregister. Navneregister. Efterskrift (af Hans Fink).

UDGIVER:
Forlaget Klim
Ny Tjørnegade 19, 8200 Århus N
Tlf: 86 10 37 00, fax: 86 10 30 45
E-post: forlaget@klim.dk
Internet: www.klim.dk

DESUDEN ER UDGIVET:

Den erkendelsesteoretiske konflikt mellem den transcendentalfilosofiske idealisme og teologien. 2. reviderede udgave. Af K.E. Løgstrup. 359 sider, 14 x 21,5 cm. Pris kr 299,00. Forlaget Klim. Udgivet 2011. (Løgstrup Biblioteket)

K.E. Løgstrups disputats fra 1942 i revideret udgave med Løgstrups senere tilføjelser og rettelser. Redaktion og efterskrift ved Kees van Kooten Niekerk.

UDDRAG AF INDHOLD: En filosofisk Kritik af F.K. Schumanns forsøg paa ud fra Rehmkes Filosofi at løse den erkendelsesteoretiske Konflikt mellem den transcendentalfilosofiske Idealisme og Teologien. Schumanns Forsøg paa ved Hjælp af Rehmkes Filosofi at løse den erkendelsesteoretiske Konflikt mellem den transcendentalfilosofiske Idealisme og Teologien. Kritik af Rehmkes Behandling af det psyko-fysiske Problem. Kritik af Rehmkes og Schumanns Nedskrivning af Transcendensproblemet til det psyko-fysiske Problem - Sansningens og Forstaaelsens Problem. Subjekt-Objekt Forholdet som Udtryk for det logiske Forhold mellem den tænkende og det tænkte. Forstaaelsens Problem og Organisationen af Sansningernes Kaos til Objekternes Kosmos. Subjekt-Objekt Forholdet som Udtryk for det eksistentielle Afhængighedsforhold mellem den tænkende og det tænkte. Den transcendentalfilosofiske Idealisme og Teologien. Gennemførelsen af den transcendentalfilosofiske Analyse af Erkendelsens Væsen. En Analyse af den transcendentalfilosofiske Idealisme i Henseende til den Opfattelse af Liv og Kultur, der er givet med selve dens Problemstilling og en Redegørelse for Modsætningen mellem denne Opfattelse og den jødisk-kristne Livsforstaaelse. Den transcendentalfilosofiske Idealismes monologisk bestemte Opfattelse af Erkendelsens Væsen og den jødisk-kristne Erkendelse af Gud i Aabenbaringens Dialog.
Litteratur. Person- og sagregister. Efterskrift (af Kees van Kooten Niekerk).

UDGIVER:
Forlaget Klim
Ny Tjørnegade 19, 8200 Århus N
Tlf: 86 10 37 00, fax: 86 10 30 45
E-post: forlaget@klim.dk
Internet: www.klim.dk

[Til top] [Forsiden] [Emneliste] [Arkiv]


FagBogInfo
Egernets kvt. 52
2750 Ballerup
E-post: frodes@image.dk