[Forsiden] [Emneliste] [Arkiv]

Frihedens filosofi. Grundtræk af en moderne verdensanskuelse. Sjælelige iagttagelsesresultater efter naturvidenskabelig metode. 2. udgave. Af Rudolf Steiner. 213 sider, 15,5 x 22,5 cm. Pris kr 289,00. Forlaget Klim. Udgivet 30/9 2011. (Kulturklassiker Klim)

Oversat af Oskar Borgman Hansen efter Philosophie der Freiheit (nyudgaven fra 1918).

Rudolf Steiner udgav Frihedens filosofi første gang i 1894. Værket, som indtager en central plads i Steiners forfatterskab, har siden opnået status som et væsentligt etisk værk.
Den gamle pligtetik har mistet sin overbevisende kraft, de utilitaristiske teorier har vist sig utilstrækkelige, og om det meste af det der forstås som postmodernisme, må det siges, at det savner en videnskabelig acceptabel karakter. Rudolf Steiner vil vise at den etiske tænkning må have en erkendelsesteori som forudsætning. Han giver en idealistisk-empirisk erkendelsesteori som begrundelse for sin etiske individualisme i værkets første halvdel. I den anden halvdel af værket viser han, hvorledes frihed kan forstås som grundlaget for en almenmenneskelig etik der ikke vil kræve overensstemmelse mellem menneskene som etisk fordring, men som vil vise frem til hvordan overensstemmelse og samdrægtighed kan opstå.
"Der er to grundspørgsmål i det menneskelige sjæleliv, som alt, som skal omtales i denne bog, er orienteret imod. Det ene er, om der findes en mulighed for at anskue menneskets væsen således, at denne anskuelse viser sig som en støtte for alt andet, som gennem oplevelse eller videnskab træder mennesket i møde, og hvorom det har den følelse, at det ikke kan støtte sig selv. Af tvivl og kritisk bedømmelse kan det drives over i området for det uvisse. Det andet spørgsmål er dette: Har mennesket lov til at tilskrive sig friheden som villende væsen, eller er denne frihed kun en illusion, som opstår i det, fordi det ikke gennemskuer de nødvendighedens tråde, som dets vilje hænger i ligesom en naturproces? Det er ikke et kunstigt tankespind, der fremkalder dette spørgsmål. I en bestemt sjælelig forfatning træder det helt naturligt frem for sjælen. Og man kan føle, at sjælen ville mangle noget af det, som den skal være, hvis ikke den engang med den størst mulige alvor i spørgsmålet så sig stillet over for de to muligheder: Viljens frihed eller nødvendighed. Det skal i dette skrift vises, at de sjælelige oplevelser, som mennesket må erfare gennem det andet spørgsmål, afhænger af, hvilket synspunkt det er i stand til at indtage over for det første. Der gøres et forsøg på at påvise, at der gives en anskuelse af menneskets væsen, som kan støtte den øvrige erkendelse, og videre at pege på, at der med denne anskuelse opnås en fuld berettigelse for idéen om viljens frihed, hvis først det sjælelige område er fundet, på hvilket den fri vilje kan udfolde sig. [...] Hvis nogen skulle undre sig over ikke at finde henvisninger i denne bog til det område for den åndelige erfaringsverden, som er blevet skildret i senere skrifter af mig, så bedes han betænke, at jeg dengang ikke ville give en skildring af åndelige forskningsresultater, men først ville bygge det grundlag, på hvilket sådanne resultater kan hvile. Denne Frihedens filosofi indeholder ingen sådanne specielle resultater, så lidt som den indeholder specielle naturvidenskabelige resultater. Men hvad den indeholder, vil det menneske efter min mening ikke kunne undvære, der stræber efter sikkerhed for sådanne resultater. Hvad der siges i bogen, kan også være acceptabelt for mange mennesker, som af grunde, der gælder for dem, ikke vil have noget at gøre med mine åndsvidenskabelige forskningsreulstater. Men det, som blev forsøgt her, kan også være vigtigt for den, der kan betragte disse åndvidenskabelige resultater som noget, han drages imod. Det er dette: At påvise, hvorledes en fordomsfri betragtning, der kun strækker sig over de to kendetegnede spørgsmål, som er grundlæggende for enhver erkendelse, fører til den anskuelse, at mennesket lever i en sand åndelig verden"(fra Fortale til nyudgaven).
Bogen er forsynet med et efterskrift af Oskar Borgman Hansen som også har oversat.

UDDRAG AF INDHOLD: Videnskaben om friheden. Den bevidste menneskelige handlen. Grunddriften til videnskab. Tænkningen i verdensopfattelsens tjeneste. Verden som iagttagelse. Erkendelsen af verden. Den menneskelige individualitet. Gives der grænser for erkendelsen? Frihedens virkelighed. Livets faktorer. Frihedens idé. Frihedsfilosofi og monisme. Verdensformål og livsformål. Den moralske fantasi. Livets værd. Individualitet og art. De sidste spørgsmål. Monismens konsekvenser. Tillæg (til nyudgaven, 1918).
Efterskrift (af Oskar Borgman Hansen).

UDGIVER:
Forlaget Klim
Ny Tjørnegade 19, 8200 Århus N
Tlf: 86 10 37 00, fax: 86 10 30 45
E-post: forlaget@klim.dk
Internet: www.klim.dk

[Til top] [Forsiden] [Emneliste] [Arkiv]


FagBogInfo
Egernets kvt. 52
2750 Ballerup
E-post: frodes@image.dk