[Forsiden] [Emneliste] [Arkiv]

Et brev om 'humanismen'. 2. udgave. 2. oplag. Af Martin Heidegger. 88 sider, 12 x 21 cm. Pris kr 149,00. Informations Forlag. Udgivet 2010.

Optryk af revideret udgave (fra 2004). Oversat af Søren Gosvig Olesen og Karin Wolgast. Original: Brief über den 'Humanismus' (fra Martin Heidegger Wegmarken, Verlag Vittorio Klostermann, 1967).

Den tyske filosof Martin Heideggers (1889-1976) berømte og berygtede brev om humanismen fra 1946 er en filosofisk klassiker. Det står centralt i hans forfatterskab og er en glimrende introduktion til en række temaer i forfatterskabet, ikke mindst til den sammenhæng Heidegger ser mellem nutidens teknificerede kultur og Europas humanistiske tradition.
Et brev om 'humanismen' leverer en original analyse af den vestlige kultur. Med sit skarpe etymologiske blik påpeger Heidegger hvordan den vestlige verdens sekulariserede og humanistiske verdensforståelse steder mennesket i nød fordi mennesket står fremmedgjort over for alt det der tidligere gav dets tilværelse mening: det 'guddommelige', det 'poetiske' etc.
Linjerne trækkes elegant fra historiens vugge i det gamle Grækenland gennem den europæiske oplysningstradition og religionens død til nutidens teknologiske tidsalder. Der er tale om en historisk proces der har placeret mennesket som verdens centrum, men også en proces der har isoleret mennesket og revet det ud af dets egentlige forhold til sig selv og sin omverden. De gamle grækeres undrende og spørgende forhold til verdens beskaffenhed er blevet afløst af det moderne menneskes forestilling om naturen og mennesket selv som en ressource der står til rådighed for menneskelige formål, og som skal udnyttes optimalt.
"Vor tid ses i Humanismebrevet som kulmination på metafysikkens historie. Her isoleres mennesket af teknikken, af humanismen, i forholdet til det værende. Således trues den menneskelige eksistens af tiden med at blive umuliggjort. Dermed er metafysikken skilt ud som 'hidtil den eneste overskuelige fase i værens historie', omend den ikke dermed er 'overstået' eller 'overvundet'. Ganske vist udtømmer metafysikken i traditionel form sine muligheder fra Platon til Nietzsche. Men i sin eftertid er den aflejret og indirekte til stede i teknikken, i den efterhånden teknificerede videnskab og de historisk tilsvarende ismer, som offentligheden giver plads for. Samtidig gøres skellet mellem filosofi og tænkning muligt (for ikke at sige nødvendigt, set i forhold til hvad tiden kan omtale som filosofi - man betegner jo sågar Heideggers forsøg på en værenshistorisk bestemmelse af teknikken som ' Heideggers teknologifilosofi'!). Når dette skel bliver historisk muligt, hænger det atter sammen med, at metafysikkens historie ikke kun er filosofihistorie, men værens historie. Tænkningens historie er historien om værens prægning, dette ord taget i betydningen af at præge en mønt. [...] Således præges også det værende i et bestemt billede af væren. I teknikkens verden er det værende blot opstillet som underlagt menneskets 'objektiverende' herredømme, som i sig selv genstandsløst. Med denne påpegning af, hvorledes teknikken varsler sig historisk i det værende, stiller Humanismebrevet sit spørgsmål direkte: 'Kan tænkningen fremover stadig undslå sig for dette at tænke væren, efter at denne har ligget skjult i lang glemsel og samtidig i det nuværende verdensøjeblik varsler sig i rystelsen af det værende?' Der ligger ikke i denne eller andre af brevets formuleringer noget heideggersk program for den rette handlen i den nutidige verden. Men måske ligger der i Humanismebrevet et incitament til at undre sig; som over at mennesket stadig kan tro sig hjemmevant i verden"(fra indledning).
Næsten tres år efter dets tilblivelse er Heideggers brev stadig blandt de vægtigste indlæg i diskussionen af hvad humanisme er. Hans analyser fremtræder så aktuelle som nogensinde før i en tid hvor humanisme og demokrati igen debatteres og er kommet under pres såvel indefra som i konfrontationen med andre kulturer. Samtidig hører Heideggers filosofiske arbejde til et af de allervigtigste i moderne filosofi. Hans hovedværk Væren og tid er blandt de mest betydningsfulde værker i den nyere filosofi, og han har været en stor inspirationskilde for den franske postmodernisme med Michel Foucault, Jacques Derrida og Jean-Francois Lyotard i spidsen.
Martin Heidegger (1889-1976) var en af det 20. århundredes mest indflydelsesrige tænkere..
Heideggers brev om humanismen er forsynet med en fyldig og informativ indledning af oversætterne Søren Gosvig Olesen og Karin Wolgast.

UDGIVER:
Informations Forlag
Store Kongensgade 40 C, 1264 København K
Tlf: 33 69 60 07, fax: 33 69 60 18
E-post: forlag@information.dk
Internet: www.informationsforlag.dk

[Til top] [Forsiden] [Emneliste] [Arkiv]

FagBogInfo
Egernets kvt. 52
2750 Ballerup
E-post: frodes@image.dk