Grønlands fysiske natur. Redaktion Søren Gregersen. 136 sider, 21,5 x 28 cm. Ill: 119 fotos (109 i farver), 34 tegninger (15 i farver), 30 figurer, 44 kort. Pris kr 175,00 (ib.).

Indeholder 11 beretninger om udforskningen af Grønland. Bogen samler informationer om geofysiske forskningsområder, der dyrkes i Grønland med stor dansk indsats. "Formålet med bogen er at udbrede kendskabet til geofysikkens betydning for samfundet og for vores viden om jordens fysiske natur, miljø og ressourcer"(fra Forord af Søren Gregersen).
Indeholder en beretning om temperaturforholdene i havet der afgør, om der er fisk eller sæler ved kysterne. Endvidere fortælles om, hvordan det grønlandske vejr opstår, og om studier af magnetosfæren der har betydning for radiokommunikationen. I store linjer beskrives, hvordan målinger i Grønland har haft betydning for udviklingen af teorierne om kontinentalbevægelser. Både havisens opståen og udbredelse, og tyngdefeltets betydning for olie- og gasefterforskning sættes ind i en større sammenhæng. Og det berettes, hvilken enorm betydning borehulsmålinger på Grønlands indlandsis har for studiet af tidligere tiders klima. Endvidere artikler om nordlys og om meteoritter der er faldet i Grønland, og som fortæller om processer ved jordens og universets opståen.
Bogen er skrevet af førende specialister i de behandlede faglige discipliner.

UDDRAG AF INDHOLD: Meteoritter i Grønland. Havstrømme omkring Grønland. Nordlys. Grønlands placering i pladetektonik. Landhævning og landsænkning i Grønland siden sidste istid. Havisen omkring Grønland. Grønlands klima og vejr. Nordlysforskning fra raketter og satellitter. Vekselvirkningen mellem solvinden og jordens magnetfelt. Tyngdefeltet i Grønland. Indlandsisen - et langsomt flydende bibliotek.

FORFATTERE: Vagn Fabritius Buchwald, Erik Buch, Eigil Ungstrup, Inger Marie Ungstrup, Søren Gregersen, Anker Weidick, Hans H. Valeur, Niels Woetmann Nielsen, Leif Rasmussen, Eigil Friis-Christensen, Rene Forsberg, Claus Uffe Hammer.

UDGIVER:
Rhodos
Strandgade 36, 1401 København K
Tlf: 32 54 30 20, fax: 32 96 03 72
E-post: rhodos@rhodos.dk

[Til top] [Forsiden] [Emneliste] [Arkiv] [Om FagBogInfo]

FagBogInfo
Blegdamsvej 4 B
Postbox 638
2200 København N
mailto:frodes@image.dk