Israndslinier i Norden. Redaktion: Sten Andersen, Stig Schack Pedersen. 372 sider, 21 x 29,5 cm. Ill: 62 fotos, 96 tegninger, 285 kort, 12 figurer. Pris kr 188,00. (TemaNord 1998:584)

Om israndsdannelser i tilknytning til afsmeltningen af isen i sidste istid.
For blot 15.000 år siden var næsten hele Norden dækket af indlandsisen. Kun det sydvestligste hjørne af Danmark henlå som åben tundra, mens hele Island, den skandinaviske halvø og Finland var skjult under enorme ismasser.
Mindre end 10.000 år senere - for godt 8.500 år siden - var isen smeltet væk, og selv de højeste fjeldområder i Skandinavien og Island var nu fri for evig is og sne. Siden er klimaet igen blevet lidt koldere, og lokale iskapper har vundet frem.
Det er denne dramatiske udvikling, som beskrives i bogen. Samtidig udpeges lokaliteter, hvor isranden har markeret sig med særlig tydelighed i nutidens landskab.
I bogens indledende afsnit omtales afsmeltningen af isen såvel i Norden som helhed, som i de enkelte nordiske lande. Derefter følger en række kapitler, der land for land beskriver ca. 100 udvalgte lokaliteter, hvor isranden har sat sig tydelige spor i landskabet i form af israndsbakker, iselvsdeltaer, ås-strøg mv. I lokalitetsbeskrivelserne bringes først en række geografiske oplysninger og oplysninger om landskabets nuværende anvendelse. Derefter følger den egentlige beskrivelse af de geologiske forhold, hvor der er lagt særlig vægt på de overordnede træk, som giver lokaliteten sin særlige geologiske værdi. "De udvalgte lokaliteter har stort set alle tidligere været genstand for forskning i de enkelte lande og på tværs af landegrænserne, og det er frem for alt resultaterne af denne forskning, der ligger til grund for udvælgelsen. Det foreliggende projekt udbygger imidlertid forskningsresultaterne ud fra et naturforvaltningsmæssigt sigte"(fra Forord).
Fremstillingen er rigt illustreret med fotos, figurer og særligt udtegnede lokalitetskort.
Bogen er "søgt skrevet i et sprog, som også kan læses af ikke-faggeologer. Arbejdsgruppen er dog bevidst om, at visse afsnit kan være vanskeligt tilgængelige og vil kræve en omhyggelig læsning."

UDDRAG AF INDHOLD: Israndslinier i Norden - sammenfatning. Weichsel Istiden og isens afsmeltning. Isafsmeltning og israndslinier i Danmark. Isavsmältning och israndlinjer i Sverige. Isavsmältning och israndlinjer i Finland. Isavsmeltning og israndslinjer i Norge. Isavsmältning och israndlinjer på Island. Lokaliteter i Danmark. Lokaler i Sverige. Lokaler i Finland. Lokaliteter i Norge. Lokaler på Island.

FORFATTERE: Steen Andersen, Lars Erikstad, Ólafur Ingólfsson, Jan Lundqvist, Stig Schack Pedersen, Veli-Pekka Salonen, Olavi Selonen, Lennart Vilborg.

TILHØRENDE MATERIALE:
Oversigtskort (vedlagt) over isens afsmeltning fra Norden.

UDGIVER:
Nordisk Ministerråd

EKSPEDITION:
Svensk norsk bogimport
Esplanaden 8 B, 1263 København K
Tlf: 33 14 26 66, fax: 33 14 35 88
E-post: snb@bog.dk

[Til top] [Forsiden] [Emneliste] [Arkiv] [Om FagBogInfo]

FagBogInfo
Blegdamsvej 4 B
Postbox 638
2200 København N
mailto:frodes@image.dk